De amerikanske verdensmestre
Tekst: Jesper Storgaard Jensen
Som allerede konstateret i interviewet med Luca Cesari har amerikanerne haft en stor finger med i pizzaens udbredelse og popularitet. Og den dag i dag er amerikanernes pizza-kærlighed fortsat fuldt ud intakt. Faktisk er USA det sted i verden, hvor man registrerer den største konsum af den runde skive. Ifølge statistikker fra BoldData finder man omkring 90.000 pizzeriaer i USA. Det medfører bl.a., at gennemsnitsamerikaneren konsumerer 13 kg. pizza om året. I alt 93% af amerikanerne konsumerer pizza mindst en gang om måneden.
I den ædle disciplin ”pizza-konsum” må italienerne således tage til takke med en andenplads, med et årligt, gennemsnitligt konsum på 7,6 kg. pr. person, hvilket bl.a. betyder, at 65% af italienerne spiser pizza mindste en gang om ugen.
Herefter finder man franskmændene og tyskerne, der sammen kommer ind på en ærefuld tredjeplads med et årligt konsum på 4,2 kg.